Lisbjerg FC fra Aarhus tager skraldet!

Lørdag den 11. september 2018 var 26 engagerede ungdomsspillere og forældre mødt op på den meget trafikerede Randersvej i Lisbjerg i Århus for at samle affald op – og det blev der i den grad! Op ad vejen og ind i Lisbjerg by- og rundt.

De unge fodboldspillere og forældre samlede i alt 16 store sække affald. Alt fra papkasser, dåser, spande til bildæksler fyldte sækkene. Engagementet hos fodboldklubben var stort og det var affaldsmængderne også. Randersvej ligger nemlig på vejen til genbrugspladsen og meget affald når desværre at lande i grøften og vejkanterne før bilerne er nået frem til genbrugspladsen. Dette sker ikke kun på Randersvej, men over hele Danmark, når folk ikke har fastspændt deres affald godt nok. Oveni er der også mange bilister, som smider affald ud af vinduet.

” Vi var overraskede over, hvor meget affald folk smider i naturen, men vi gjorde, hvad vi kunne for at få det samlet op, ” siger formand Lars Bo Kjeldsen.

Lisbjerg FC er en fodboldklub der spiller en helt særlig rolle i dens lokalområde igennem sin aktivitet, men også igennem de fællesskaber, som den danner ramme om. Dette var også tydeligt i engagementet og tilslutningen til indsamlingen.

”Vi havde meget hyggelig tur med ungdomsspillerne i Lisbjerg FC og deres forældre.”

Sponsorpengene skal gå til nye træningsjakker til hele ungdomsafdelingen i Lisbjerg FC.

Fodboldklubben -der i forvejen skaber stærke fællesskaber i sit lokalområde i Lisbjerg – gjorde med indsamlingen i Ren Natur, også en forskel for en renere natur.