Mødrehjælpen i Kolding slår et slag for naturen

Fredag den 1. juni 2018  var en særlig dag. Udover at Mødrehjælpens butik i Kolding fejrede et-års fødselsdag, tog flere af foreningens medlemmer nemlig også et slag for den lokale bynatur i Kolding.

“Vi havde en hyggelig og effektiv eftermiddag i anlægget bagved Brændkjær Kirken i Kolding. Vi fik samlet skrald (og en halv cykel!) og talt med en masse mennesker i parken og på stierne – de var alle meget positive over vores aktivitet. Det er en super god måde at samle frivillige fra vores lokalforening – både de unge og “de grå” – og gøre noget nyttigt for lokalområdet. Vi er meget gerne med næste år igen – og forhåbentligt med mange flere deltagere! ” sagde bestyrelsesmedlem Caroline Mouritsen-Ward