Østmøn Naturforening udviser omhu til Møns Klint Strand

ØDet var i sol, regn og blæst, at Østmøn Naturforening gik på Møns Klint Strand og samlede affald den 26. august 2018.

Foreningen, hvis formål er at beskytte og bevare natur og dyreliv, gik grundigt til værks. Medlemmerne delte sig i to hold, hvor et tog den nordlige ende af stranden og det andet hold den sydlige. De ni medlemmer fik god motion af at gå på Møns Klint trappen og langs den stenede strand. Affald var der dog ikke meget af.
”Stranden foran Geocenter Møns Klint var forbavsende ren. Det var nærmest frustrerende ikke at finde affald. Af det affald som blev fundet, var lidt dåser, plastik, cigaretskod, papir, hygiejnebind og metal” siger bestyrelsesmedlem Ole Kragh-Sørensen

At der ikke lå mere affald var selvfølgelig ærgerligt i forbindelse med affaldsindsamlingen, men også et positivt tegn, da det er et direkte bevis på, at brugerne af denne naturperle udviser ansvar og respekt, når de er der. Foreningen blev i sagens ånd mødt af smil og snak fra en masse søde mennesker, de mødte på deres søndagsvej.

For en lille del af sponsormidlerne spiste de en sandwich med øl/vand i Café Møns Klint, som var tiltrængt efter 3 timer på strand og i skov.

Østmøn Naturforenings medlemmer er mennesker, som passer på deres lokalområde med hjerte og skytsånd og denne ånd fik Ren Natur lov til at være en del af.