Varmestuestrik udskifter strikketøjet med affaldssække

Foreningen Varmestuestrik er normalt med til at drage omsorg for nogle af dem, som har allermest brug for det ved at lave flot strikketøj, men den 26. maj stod dagen i naturens sag.

Her drog medlemmerne ud for at fjerne henkastet affald i Strandskoven i Køge.  Foreningens arbejde centrerer sig om at give noget videre til andre, som ikke har så meget. Derfor skal sponsormidlerne på 3000 kr. også bruges til garn, som vil blive til strikketøj til hjemløse, væresteder, krisecentre mm. over hele Danmark.

”Vi havde en god oplevelse, da vi jo har været med til at gøre noget godt for miljøet. En ting vi var skuffede over, var, så mange cigaretskod der var, da de jo er længe om at forsvinde.”

Foreningens oplevelse og forargelse over cigaretskoddene stemmer overens med Hold Danmark Rents undersøgelser, der viser, at skod er det stykke affald, der ubetinget ligger mest af i Danmark. Det er også det stykke affald, som genererer danskerne allermest.

Indsamlerne fra Varmestuestrik Danmark har gjort et rigtig flot stykke arbejde for et renere nærmiljø. De har været med til at gøre, at et område nu er fri for de giftige stoffer som cigaretskod udleder.

Vil du vide mere om Varmestuestrik Danmark så se her: http://www.varmestuestrik-vest.dk/