Erfarne skraldesamlere investerer i nyt udstyr

8 deltagere fra Skærbæk Beboerforening samlede d. 3/6 affald på en 10 km lang rute rundt i Skærbæk.

De fyldte 10 sække med bl.a.:

  • Cigaretpakker
  • Plast
  • Papbægre
  • 4 flasker og dåser med pant
  • 51 flasker og dåser uden pant

’Vi havde en fin formiddag. Vi har et helt fantastisk hold, der mødes den første mandag i måneden og tager en tørn i vores lille by til stor glæde for beboerne. Vi kan også se, at der smides mindre affald med årene – det må betyde noget, at vi er så gode til at samle op’, fortæller indsamlerne.

Skærbæk Beboerforening fremmer fællesskabet mellem Skærbæks beboere, varetager deres interesser og påvirker den lokale udvikling. De er behjælpelige med at formidle ideer, klager og forespørgsler til kommunen og andre instanser til gensidig gavn og inspiration.

Affaldsindsamlerne blev så begejstrede for affaldssnapperne, at de vil investere sponsorpengene i affaldssnappere, en suger til at opsamle cigaretskod og nye gule veste.

Du kan læse mere om Skærbæk Boligforening her: http://taulov-skærbæk.dk/foreninger/fritid/beboerforeningen/