Kultur3050 gør Humlebæk til et bedre sted at bo

Den 26. maj var Humlebæk Kulturforsyning Kultur 3050 ude at samle affald med Ren Natur. Med silende regn fra morgenstunden og Europa Parlamentsvalget var det imidlertid kun den hårde kerne på 6 medlemmer, som mødte op. Men det skulle ikke stå i vejen for den ihærdighed og engagement der blev lagt for dagen. For med omhu og smil blev der samlet affald med stor grundighed.

Det blev til 4 fyldte sække med ovevejende småt affald:

MANGE cigaretskod

En del plastikposer

Flasker og dåser

Stjerner fra bordbomber (midt i skoven)

En enkelt fuld henkastet affaldssæk som vi indberettede direkte til kommunens Giv-et-tip app

Strips fra valgplakater

6 dåser og flasker med pant

8 dåser og flasker uden pant

Kultur3050 deltagelse i Ren Natur ligger lige til højrebenet, for foreningen arbejder for at gøre Humlebæk til et bedre sted at bo. Et sted hvor man kender sine naboer og et sted, hvor man glæder sig til at komme hjem til, også selvom man arbejder i København, der har masser af underholdningstilbud.

Foreningen er alsidig og kan med stolthed byde medlemmer og borgere på koncerter, foredrag, byvandringer og fællesspisning mv.

Sponsormidlerne skal bruges i samme ånd, da de 3000 kr. vil indgå i foreningens drift, hvoraf næste projekt er en udendørs gratis minifestival.


Vil du læse mere om Humlebæks kulturforening så se her: http://kultur3050.dk/