Flot oprydningsarbejde i industrikvarter

Natur og Ungdom Fredericia gjorde grundigt rent i industrikvarteret omkring Taulov. De 5 seje deltagere fyldte hele 11 sække med bl.a.:

  • Mange plastdunke
  • Madaffald og andet indpakning fra udlandet
  • 18 dåser og flasker uden pant

’Det var en positiv oplevelse med glade mennesker. Vi blev også mødt med positive kommentarer fra andre. Ruten var passende og der var masser at tage fat i’, fortæller de aktive deltagere.

Natur og Ungdom interesserer sig for natur og friluftsliv på tværs af generationer. Derfor retter deres aktiviteter sig mod hele familien – alle kan være med uanset alder. Deres mål er at lære børn og unge at forholde sig til naturen og miljøet omkring sig – for kun ved at bruge naturen lærer man at forstå den og tage vare på den. Foreningen afholder 1-4 arrangementer pr. kvartal, og i perioder tilbyder de også længere forløb over flere mødegange. De har ikke et fast møde-/tilholdssted, men flytter arrangementerne rundt indenfor lokalområdet.

’Det bedste ved foreningen er at vi giver børn og børnefamilier ideer og oplevelser i naturen’, siger deltagerne.

Sponsorpengene skal gå til krible krable grej til foreningen.

Her kan du læse mere om Natur og Ungdom i Fredericia: https://nogu.dk/lokalafdelinger/region-syddanmark/fredericia