Højt humør trods regnvejr

Møns Løbe – og Motionsklub støvsugede d. 15. august Udby Skov for affald.

De 8 deltagere fra Møn i Vordingborg Kommune fandt bl.a.:

  • Papir
  • Stofstykker
  • Cigaretskod
  • 3 plasticsække efterladt med haveaffald midt i skoven
  • 4 flasker og dåser med pant  
  • 2 dåser og flasker uden pant

’Det var en hyggelig og sjov oplevelse på trods af kedeligt vejr’, fortæller deltagerne.

I klubben løbes tirsdage og torsdage. Løberne starter med fælles opvarmning, gængerne starter deres gå-tur, som typisk er på ca. 5 km. Efter opvarmningen fordeler løberne sig på tre hold: 5, 7 eller 9 km, alt efter humør og ‘dags- form’. Hvert hold har en tovholder, som til dagens løb har udtænkt en rute. I den lyse tid på året løber de helst ud i naturen, gerne gennem Stege og Udby skovene. I den mørke tid holder de sig til de oplyste områder i byen. Hver den 1. søndag i måneden afholder de ‘Walk & Talk’ et eller andet spændende sted, enten på eller udenfor Møn. Løbeklubben er også repræsenteret ved spændende løb, arrangementer og udfordringer.

’Sammenholdet og det, at vi kommer ud at løbe/gå uanset vejret, når vi ved, at der står nogen og venter, er det bedste ved vores forening. Vi har det hyggeligt sammen og får ofte en god snak før, under og efter vores aktivitet’, fortæller deltagerne.

Sponsorpengene skal bl.a. være med til at dække udgifterne til en træningsweekend, løbeklubben skal have til oktober.

Her kan du læse mere om foreningen: http://www.moenrunners.dk/