Festligt humør da tegnsprogsforeningen var på affaldstur

Fredericia Tegnsprogsforening gik d. 21. august en 8 km tur omkring Egeskov og Bøgeskov i Fredericia Kommune for at samle affald. De 12 deltagere fyldte bl.a. sækkene med:

  • Cigaretskodder
  • Konfetti
  • Plastemballage
  • Tøj
  • Kapsler
  • Metal og jern
  • Hjulkapsel
  • McD emballage
  • 7 flasker og dåser med pant
  • 10 flasker og påser uden pant

’Sjov oplevelse, vores medlemmer vil gerne igen til næste år’, fortæller deltagerne.

Tegnsprogshuset er en medlemsforening for døve og tegnsprogsbrugere fra Fredericia og omegn.
Foreningen har 260 medlemmer og en frivillig bestyrelse. Foreningen afholder en række aktiviteter og foredrag.  I Tegnsprogshuset er der 9 lejligheder, der primært bebos af døve samt to erhvervslokaler, udlejet til butik og kontor. Endelig udlejer Tegnsprogshuset deres selskabslokaler til egne medlemmer og andre interesserede. Foreningen har altid brug for flere frivillige, der vil give en hånd med enten i caféen under foreningsaften eller andet arbejde i et af udvalgene.

’Det bedste ved foreningen er sammenholdet og den gensidige respekt for hinanden. Vi har det altid sjovt med hinanden’, fortæller deltagerne.

Sponsorpengene gik til fortæring til deltagerne på indsamlingsdagen – resten af beløbet har bestyrelsen ikke besluttet sig for endnu. Men de 12 personer der deltog, vil blive tilgodeset.

Her kan du læse mere om foreningen: https://ftsf.dk/