Stor opbakning om en ren natur i Langå

Hele 27 håndboldspillere i alle aldre fik Langå Håndbold Klub trommet sammen til affaldsindsamling d. 25. august. Det var endnu flere, end der havde givet deres tilsagn. Turen gik fra Langå Bådelaug og 5 km langs Gudenåen og i området omkring Skovlyst i Langå, Randers Kommune. 2 sække blev fyldt med bl.a.:

  • Plastik
  • 19 dåser og flasker med pant
  • 40 flasker og dåser uden pant

’Dejligt at gøre noget med de unge, og at de ser hvad der bliver smidt i naturen. En øjenåbner for dem’, fortæller deltagerne.

Langå Håndbold Klub har hjemmebane i Langå Idrætscenter. Her træner U9 piger, U13 drenge og piger, samt senior herrer og damer.

Sammenholdet er fantastisk i klubben og denne dag hjælper endnu mere, da det giver yderligere et sammenhold og en fælles sag, fortæller deltagerne.

Sponsorpengene skal bruges til U 13 håndbold tur til Snejbjerg cup.

Her kan du læse mere om foreningen: https://langaahk.wixsite.com/langaahk