Lokalt sammenhold om springgymnastikken

11 gymnaster fra Ammitsbøl SG&I samlede d. 5. oktober henkastet affald omkring Slotssøen i Hillerød. 5 sække blev fyldt med bl.a.:

  • Plastik
  • Papir
  • Servietter
  • Skod
  • 45 dåser og flasker med pant
  • 25 dåser og flasker uden pant

’Vi havde en sjov lærerig formiddag. Vores børn har lært meget. Vi fik mange tilkendegivelser af andre, der så os. En super god oplevelse, godt vejr, og glade mennesker’, fortæller deltagerne.

Ammitsbøl SG&I er for alle. Gymnastikken er for alle børn med eller uden tidligere erfaring med gymnastikken. ASGI ønsker at give alle nogle gode oplevelser, udfordringer og sammenhold – både til træning og til opvisninger. Gymnastik er en holdsport og det skal være sjovt at træne og opleve glæden, når tingene lykkes. ASGI ønsker at vedligeholde, forbedre og udvikle springtalent og kropsbevidsthed hos de yngste medlemmer.

Det bedste ved foreningen er ’sammenholdet i vores lille by. Der kommer flere og flere til’, fortæller medlemmerne.

Sponsorpengene skal gå til nye skumredskaber, som foreningens børn elsker at dyrke gymnastik på.

Her kan du læse mere om foreningen: http://www.ajsport.dk/Gymnastik