Opdragelse og affaldsindsamling går hånd i hånd

Den 4. september 2019 var 8 børn og 7 voksne fra FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-forbund, samlet i Kystagerparken i Hvidovre med intentionen om at gøre en forskel for en renere natur. Samtidigt var hensigten med indsamlingen, at den skulle virke både oplysende og opdragende hos FDF-børnene. For i foreningen er der en stærk rød tråd mellem de mellemmenneskelige værdier, som er foreningens grundsten, og de samfundsgodtgørende aktiviteter som medlemmerne laver. Dette afspejler sig også medlemmernes grundlæggende motivationen for at være med, hvor det ikke var de 3000 kr. i sponsormidler som trak, men ”opdragelsen af børnene.”

Således blev det, at de i alt 15 FDF’ere støvsugede Kystagerparken for affald og samlede hele 10 sække affald med:

  • Papir
  • Pap
  • 37 dåser og flasker, hvoraf 30 var med pant

Udover at gøre en stor forskel for en park uden affald, havde FDF’erne også en dejlig eftermiddag i hinandens selskab.

”Det var en super god og hyggelig dag.”

I FDF er fællesskabet, et kristent livssyn, og den glæde og tryghed, som det afføder, noget, der står som det allerhelligste at værne om. Det er et sted, hvor stærke venskaber bliver knyttet og et fast holdepunkt i medlemmernes liv.

Vil du vide mere om FDF i Hvidovre, så se her: http://www.fdfhvidovre.dk/