En renere natur gør en forskel for medmennesker, der har brug for hjælp

Den første uge i efteråret var 9 samfundsgodtgørende medlemmer af foreningen Lions samlet på Strandengen i Hvidovre, hvor de med hjertet på rette sted og højt humør gjorde en forskel for en renere natur. Solen var også med på ideen og sørgede for at skinne på de 9 deltagere.

9 sække affald blev fyldt med affald som:

  • Plastposer – plastsække
  • Cigaretskod
  • 27 Sodavands- og øldåser, hvoraf 19 var uden pant
  • Indpakning fra slik / chips

Alt sammen, affald der er vigtigt at få fjernet fra naturen!

”Vi havde en hyggelig dag, med et godt formål.
Der er bestemt brug for indsamling af affald. Det overraskede os hvor meget der var smidt, specielt på de arealer der støder op til motorvejen. På de øvrige arealer var der forholdsvist ryddeligt.”

Når Lions ikke gør en forskel for en renere natur, arbejder foreningen aktivt med at gøre en forskel for medmennesker, der har brug for hjælp på en eller anden måde. Og så hygger medlemmerne sig i mens de hjælper!

Foreningens velfortjente sponsormidler bliver uddelt igen til samfundsgodtgørende forskellige formål, der bliver fordelt på følgende aktiviteter:


– Lokalt fodboldstævne for unge med forskellige diagnoser.
– Underholdning på kommunens 5 plejehjem
– Sommerfest for kommunalt bofællesskab
– Trafikveste til daginstitutioner

Vil du vide mere om Lions i Hvidovre og det hjerte foreningen laver sit arbejde med, så se her: http://www.hvidovre.lions.dk/