Multihus Taarshallen gav en hånd til miljøet

Multihus Taarshallen er et vigtigt samlingspunkt i Taars, Hjørring, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter til områdets unge og ældre. Hallen tager også sit ansvar i lokalområdet alvorligt, hvilket blandt andet inspirerede dem til at ansøge om en affaldsindsamlingsrute med Ren Natur.

Og Multihus Taarshallen var blandt de heldige 8 lokale foreninger i Hjørring Kommune, som fik tildelt en indsamlingsrute i 2019, og det blev en lokal rute i Taars, som de valgte at gennemføre fredag den 13. september. Her sørgede 10 raske indsamlere for at strækningen fra Taars Kirke, rundt om hallen og ud til industriområdet, blev finkæmmet for tabt affald.  Og der kom da også en del affald i de 7 sække, som blev afleveret ved droppunktet sidst på dagen. Der var blandt andet plastik, papir, dåser og flasker samt jern og rester af burgermåltider.  

Men det gav rigtig god mening for deltagerne fra Multihallen af være med. Den indsamlingsansvarlige Birthe Gadekær fortæller: ” Generelt passer tårsborgere godt på naturen, dog lige med undtagelse af hundeluftere og rygere, for vi fandt mange cigaretskod og fyldte hudeposer.”

Multihuset Taarshallen modtager kr. 3000 for deres indsats og disse penge skal bidrage til den forestående nyindretning af hallen, således at de mange daglige brugere får endnu bedre faciliteter.    

Læs mere om det spændende Multihus Taarshallen i Hjørring her: http://www.taarshallen.dk/