’Jo mindre der ligger, jo mindre kommer der til’

11 medlemmer af Sportsrideklubben Lerbæk trodsede regnen d. 11. september og samlede henkastet affald på 7 km landeveje omkring Strandby i Frederikshavn Kommune. 6 af de grønne sække fra Ren Natur blev fyldt med bl.a.:

  • Cigaretskod
  • Cigaretpakker
  • Snusbøtter
  • Gulvtæppe
  • Plastik
  • Slikpapir
  • 10 dåser og flasker med pant
  • 50 dåser og flasker uden pant

’Sørgeligt at det skal være nødvendigt, at samle henkastet affald, men på trods af dårligt vejr og regn havde vi en god tur, hvor der blev snakket om hvor dårligt det er, at folk dropper affald overalt’, fortæller deltagerne.

I Sportsrideklubben Lerbæk undervises i både dressur og spring, og ridningen foregår på egen hest eller på rideklubbens elev/part heste og ponyer. Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten, samt at give medlemmerne de bedste rammer og muligheder for at udvikle sig indenfor sporten. ’Det sociale er vigtigt’, fortæller medlemmerne.

Sponsorpengene går til klubkassen og indkøb af nye spring eller hvad der nu lige mangler, for at de mange medlemmer har et godt sted at komme, unge som gamle.

Her kan du læse mere om foreningen: https://www.sportsrideklubben.dk/