Ren strand

6 km strand og klit ved Spidsbjerg Strand i Holstebro Kommune blev ryddet for affald d. 29. september af 13 unge fra Elims IMU+. De fik fyldt 10 af de grønne Ren Natur sække med bl.a.: plastik, flamingo-stumper, 5 dåser og flasker med pant og 18 flasker og dåser uden pant.

’En god og hyggelig gåtur, dog forvirring omkring hvorvidt de store klitter var en del af stranden’, fortæller deltagerne.

Elims IMU+ er Indre Missions Ungdom for alle mellem 20 og 30 år. De mødes ugentligt, hvor der oftest kommer en taler, som forkynder Guds ord, desuden synger de sammen, beder og hygger sig over kaffen. Derudover har de bibelstudiegrupper, sport og socialt samvær, og mange samles til kirkegang i Nørrelandskirken i Holstebro om søndagen.

Det bedste ved foreningen er, at alle er velkomne og der er plads til alle, synes medlemmerne.

Sponsorpengene skal gå til lokaleleje og betaling af talere.

Her kan du læse mere om foreningen: http://holstebro.indremission.dk/elims-imu/