Glade dansere sørger for et renere Gladsaxe

Glad Dans samlede d. 17. maj henkastet affald på Bindeleddet og Bagsværd Torv i Gladsaxe Kommune. 10 sække blev fyldt med bl.a.:

  • Cigaretskod og snuspakker
  • Små snapseflasker i plast
  • Plastik
  • Lattergaspatroner

Det mærkeligste fund var en halv sofa.

’Vi kan alle gøre noget for at DK er renere, og at uforgængeligt affald ikke kommer uhensigtsmæssige steder hen, men håndteres der hvor de professionelle kan klare det’, siger deltagerne.

I Glad Dans Gladsaxe er danseglæden i højsædet, det giver humør og 10-15 glade ekstra leveår. Glad dans er den fornøjeligste form for motion. I foreningens repertoire er danske og udenlandske folkedanse, f.eks. squaredance, som er amerikansk folkedans. 1800 tallets selskabsdanse, også kaldet “baldanse” og andre historiske danse. De danser såvel pardanse som turdanse, f.eks. kvadriller og kredsdanse. Alle danse danses til levende musik udført af professionelle musikere. Danseinstruktion udføres af uddannede danseinstruktører.

’Vi har nogle fantastiske aftner med supergodt humør og hjælpsomhed overfor hinanden. Det er god sund motion og giver mange gode grin af os selv (ikke hinanden :-)), og vi kan godt være flere’.

Sponsormidlerne skal bruges til at bevare den levende musik og instruktion i folkedans.