Sommerfugle i bevægelse

28. juni var 18 deltagere fra Sommerfuglebevægelsen i Vejle ude på rute 11, Brejning for at samle skrald ind så foreningen kan få råd til de aktiviteter de plejer at sætte i værk, men som har været lukket ned i foråret.

”Alle Sommerfuglebevægelsens arrangementer er blevet aflyst i foråret og vi ville måske ikke få de midler vi plejede, fordi vi ikke kunne gennemføre nogle af aktiviteterne. Så at vi kunne tjene lidt på det her var et hit”

Sommerfuglebevægelsen er en folkebevægelse der hjælper sommerfuglene ved at dyrke blomster og planter, som sommerfuglene trives på. De vil inspirere almindelige mennesker til at gøre en forskel for sommerfuglene. Derudover laver de ensomhedsforebyggelse ved at lave inkluderende byrum.

Sommerfuglebevægelsen fandt ikke så meget skrald som de plejer når de har samlet ind med andres organisationer, men alligevel blev det 8-10 fyldte sække med: mange cigaretskod! få dåser, lidt glasskår, lidt McD-affald, papir, mundbind, pap, stor plastik urtepotte, flasker, mm.

En plastikpose var blevet skåret i mange stumper og stykker af en græsslåmaskine og lå spredt over et stort område.

“Det mest mærkelige stykke affald var mundbindet. Underligt at folk passer på sig selv men ikke på naturen”

Foreningen fik virkelig øjnene op for det der ligger som man ikke nødvendigvis har lagt mærke til før: ”Det er alligevel bemærkelsesværdigt hvor meget affald, man ikke ser. Vi gik 4 i vores gruppe og selvom dem som gik forrest var grundige, fandt dem som kom bagefter alligevel mere affald”

De gode sponsorpenge skal bruges til indkøb af frø fra sommerfuglevenlige værts- og nektarplanter.