Sommerlejr holder naturen ren

11 børn og voksne fra FDF Tranegilde samlede d. 8. juli henkastet affald omkring Tranegilde i Ishøj Kommune. Tilmeldingen til Ren Natur var motiveret af at få børnene på årets sommerlejr til at lave noget godt sammen på trods af aldersforskellen. 2 sække blev fyldt med bl.a. papir, glas, cigaretskod, metalstykker og pap.

’Vores børn havde en hyggelig tur og syntes det var sjovt, vi vil helt sikker gøre det igen’, fortæller deltagerne. ’Det bedste var at vores børn hyggede sig og var glade for at hjælpe med at gøre noget godt for naturen’.

FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation. I FDF oplever man sammen; børn, unge og voksne. Man kan lege, grine, opleve og udfordre sammen. De laver huler, bygger kuglebaner, laver mad over bål og leger sammen. Det er de voksne der sætter rammerne for fællesskabet, og deres ansvar at alle har det sjovt.

’Det bedste ved foreningen er sammenholdet mellem vores børn og de ældste i kredsen’, fortæller medlemmerne.

Sponsorpengene på 3000 kr skal bruges til en lejrtur.