Slide background

Ren Natur fra A til Å for selvorganiserede grupper

Her på siden kan I læse om, hvad det betyder at være med i Ren Natur som selvorganiseret gruppe – fra registrering til modtagelse af rute og udstyr, til afhentning af affald og frem til afrapportering.

Selvorganiserede grupper kan ikke tjene penge med Ren Natur, men vil istedet modtage veste, snappere, handsker og sække.

Særlige jakker gives til grupper på op til 5 personer efter først-til-mølle i de kommuner, som er med i Ren Natur.

Sådan foregår det

  1. Fase 1: Registreringsfasen hos Ren Natur
    1. Undersøg om Ren Natur er i jeres kommune på landkortet her
    2. Er det det, så undersøg, om jeres gruppe kan imødekomme de krav, som vi stiller til at den/I kan være med i Ren Natur  her
    3. Er den det, så registrer jeres forening på tilmeldingsformularen her
    4. Efter registreringen vil den person, I har angivet som indsamlingsleder fra jeres gruppe nu modtage en bekræftelsesmail fra Ren Natur.
    5. I bekræftelsesmailen vil det blive uddybet, at I kan ansøge om at samle affald ind/passe en rute i et område, der passer jer; eller I kan bede os om at give jer en rute.
    6. Har I ansøgt om at få en rute i et bestemt område, skal denne igennem en godkendelsesproces, hvor vi kigger på sikkerhed og om det er et kommunalt ejet areal. I får svar indenfor 3 uger. Bliver ruten ikke godkendt, kontakter vi jer med alternative ruteforslag.
    7. Når jeres rute er godkendt eller I har fået en af os, skal I fortælle os hvilken dato, I vælger at lave jeres første indsamling på.
    8. I skal bekræfte, hvem der er kontaktpersonen til Ren Natur. Han/hun skal stå for det praktiske, såsom modtagelse af indsamlingsudstyr (udlevering af handsker, affaldssække, veste og snappere, afrapportering mv).

    Fase 2: Første indsamling

    1. Dagen er kommet. I har fået leveret alt indsamlingsudstyret, I skal bruge.
    2. Jeres kontaktperson gennemgår før start de sikkerhedsforanstaltninger, som de andre indsamlere skal tage under indsamlingen. Dette materiale modtager han/hun af Ren Natur.
    3. I får udleveret handsker, sække, veste og snappere.
    4. I samler nu henkastet affald op på ruten.
    5. I sætter affaldet, som I samler på det aftalte sted på ruten. Kommunen kommer og henter affaldet.
    6. I løbet af opsamlingen laver I en video eller noget fotomateriale til brug for dokumentation og visning på Ren Naturs hjemmeside sammen med en historie om jeres gruppes indsats.

    Fase 3: Afrapportering og jakker 

    1. Når I er færdige med at samle henkastet affald på ruten, skal jeres kontaktperson udfylde et afrapporteringsskema, som I får tilsendt og uploade video/fotomaterialet, som I har lavet under indsamlingen.
    2. Seneste 14 dage efter Ren Natur har modtaget afrapporteringsskemaet, får I tilsendt nogle særlige Ren Natur jakker eller nye sække, hvis I har brug for det.

    Fase 4: Indsamlinger med Ren Natur igennem året

    1. Efter første indsamling, kan I samle affald ligeså mange gange, som I har lyst på den aftalte rute. I skal bare afrapportere til os en gang hver 3. måned. Afrapporteringen består af spørgsmål, der vedrører den type af affald I finder mv. I får en mail fra os, når det er tid.

Nationale sponsorer