Hold Danmark Rent udvikler skodindeks

Da Hold Danmark Rent gennem de sidste 4 års kortlægninger af henkastet affald, har kunnet konstatere, at mængden af henkastede skod i det offentlige rum er et massivt og stigende problem, har vi, som noget helt nyt, udviklet et skodindeks.

Baggrund

Med Rygelovens forbud mod rygning i offentlige bygninger er rygeproblemet flyttet ud i det offentlige rum. Rygeforbudsområder breder sig, også på ikke reguleredeområder, således er fx flere private hjem og arbejdspladser også blevet røgfrie. HDR skønner, at mellem 80 og 90% af al rygning i dag sker udendørs.

Udover at skod ikke pynter i by og natur, er de produceret af plast og har en lang nedbrydningstid til mikroplast, som ender som plastforurening i verdenshavene. Desuden kan skod være farlige for børn, planter og dyr, og mange skod på en lokalitet kan have den såkalde ’brokenwindows’- effekt, hvor én type affald signalerer sjusk og akkumulerer folks ligegyldighed med lokaliteten, så det tiltrækker andet affald.

Kortlægningsmetode og præsentation af skodindeks

Hold Danmark Rent har i 2019 gennemført analyser i 23 kommuner, der repræsenterer alle landsdele og geografiske områder. Kortlægningen består af en borgeranalyse, en teknisk analyse og et skodindeks baseret på faktisk optalte mængder skod. Kortlægningsanalysen giver kommunen et overblik over, hvor der er udfordringer med henkastet affald. Den giver specifik viden om, hvor affaldet akkumuleres eller er til gene for borgerne, samt hvilke typer af affald, der er tale om. Således kan analysen understøtte kommunens bestræbelser på at forbedre renholdelsen på de enkelte lokaliteter. Fra år til år vil man desuden kunne følge udviklingen. Det er de samme konsulenter fra HDR, der har gennemført alle delanalyser, hvilket sikrer en ensartet gennemførelse af analysen.   

I forbindelse med kortlægningen har vi interviewet 3644 borgere over hele landet om deres syn på renholdelse og henkastet affald i det offentlige rum. Skod er det stykke henkastet affald, som oftest bliver nævnt af borgerne, som generende.

Til den tekniske vurdering benytter vi en international referencemodel udarbejdet af Clean Europe Network (CEN). I henhold til modellens analyseramme, har HDR i år udbygget analyserne fra 16 lokaliteter til 20 lokaliteter. Som noget helt nyt har vi udviklet et målesystem, som vi kalder et skodindeks. Dette indeks bygger på en kvantitativ optælling af cigaretskod på i alt 80 målepunkter for de 20 lokalitetsadresser som kommunen har udpeget til kortlægningen.

De 20 forskellige typer af lokaliteter er inddelt i to grupper. Gruppe 1 består af 12 lokaliteter af bymæssig karakter med en høj intensitet af trafik og mennesker. Gruppen er inddelt i 3 kategorityper: centrum, trafik og knudepunkter. Den anden kategorigruppe er lokaliteter placeret i natur eller hvor mennesker bor. Disse er indelt i grupperne bolig og natur.

På hver af de 20 lokaliteter måles på 4 målepunkter, altså 80 målepunkter i hver kommune og 1870 målepunkter over hele landet. Et målepunkt er på 100 meter i længden og op til 6 meter i bredden, hvor der optælles cigaretskod.

Skodindekset er et målstyringsværktøj inddelt i 9 indekstal og 5 indeksgrupper, der får farvekoder fra hvid (tilfredsstillende niveau) over gul og orange til brun (meget kritisk niveau). Dette indeks gør det muligt hurtigt at få et overblik over problemets omfang generelt, på den enkelte lokalitet, sammenlignet med andre kommuner og i udvikling over tid. Jo lavere tal, jo renere er der.

Resultaterne – hvor mange skod fandt vi?

I 2019 fandt vi skod på 95% af de 1870 målepunkter. Der var i gennemsnit på hvert af de 80 målepunkter på de 20 forskellige lokalitetstyper i de 23 kommuner 63 skod. Det giver en landsgennemsnitlig placering på skodindekset på 5 på en skala fra 1-9, hvilket er i gråzonen – ikke acceptabelt niveau, men dog ikke kritisk.

Centrum, trafik og knudepunkter er de typer af lokaliteter, der er mest belastede af skod, her fandt vi 80% af de optalte skod. På bus- og togstationer står det værst til med gennemsnitligt 154 skod, hvilket placerer disse lokaliteter på et kritisk niveau.

Sidegader, hovedindfaldsveje, indkøbscentre eller andre indkøbsområder, tæt befolkede boligområder i indre by og parkeringspladser i byområder er også alle lokalitetstyper, der er meget belastet af cigaretskod omkring det kritiske niveau med gennemsnitligt henholdsvis 101, 100, 99, 98 og 96 skod på hver eneste 100 meter – altså gennemsnitligt mere end et skod per meter eller for hvert skridt vi tager.

Heldigvis står det ikke så slemt til med skod i naturen. Ved både naturområder og naturstier og ved skove og rastepladser fandt vi i gennemsnit 11 skod per 100 meter og ved søer, åløb og kanaler fandt vi 15 skod per 100 meter, hvilket vi betegner som værende indenfor et tilfredsstillende niveau. Naturstier i bymæssigt område er mere belastet af skod, her lander vi på et gennemsnit på 20 skod per 100 meter i gennemsnit. I lokale mindre boligområder finder vi heller ikke mange skod, da folk kærer sig om, at der ser pænt ud, hvor de bor – her finder vi i gennemsnit 11 skod per 100 meter.

Værktøj der kan medvirke til en begrænsning i antallet af skod i Danmark

HDR har gennem flere år arbejdet med nedenstående optimeringsmodel i forhold til en begrænsning af skodmængderne i det offentlige rum. Modellen har primært været brugt internt i HDR, men vi har nu valgt at lade den indgå som et generelt styringsværktøj i forhold til valg af indsatsområder, når bl.a. kommunerne skal prioritere, hvor og hvordan de skal løse det ofte store lokale skodproblem.

Modellen består af 4 hovedindsatsområder, som på forskellig vis kan benyttes af alle de aktører, der er påvirket af det store samfundsproblem, som skod er. Det skal bemærkes, at modellens fokusområde 1 og 2 i særlig grad er rettet mod den enkelte kommunes arbejde ude på lokaliteterne.

Optimeringsmodel til nedbringelse af skodmængderne i Danmark

Bemærkninger til de 4 fokusområder:

I det følgende er der kort nævnt nogle af de forhold der bør vurderes, når man ønsker at arbejde med en nedbringelse af skodmængderne i kommunen. Det grønne felt efter overskriften på hvert fokusområde beskriver hvilke interessenter der i særlig grad skal arbejde med fokusområdet.

Fokusområde 1: Kortlægning og viden: HDR og kommunen                                         

  • Kortlægning af trafik og adfærdsmønstre på lokaliteterne             
  • Er der særlige trafikveje, hvor man kan fange rygernes opmærksomhed?
  • Hvor står folk og ryger?
  • Hvilke lokaliteter i kommunen er kritiske i forhold til en nedbringelse af skodmængderne?
  • Status omkring skod på alle kritiske lokaliteter og forbedring i indekstallene i kommunen
  • Information/ oplysning om problemerne med skod både lokalt og nationalt

Fokusområde 2: Kritiske lokaliteter: Kommunen

  • Frekvensen i skodrengøring på kritiske lokaliteter bør vurderes
  • Gør rent i dagtimerne på de kritiske lokaliteter
  • Opsæt vertikale askebægre på kritiske lokaliteter, når rygeren er i bevægelse
  • Eventuelt brug af rygeriste, når rygerne står stille/venter
  • Montering af askebægre på siden af affaldsspanden, hvis der smides mange skod ved siden af affaldsspanden. Mange rygere tror de ikke må smide skod i affaldsspanden
  • Brug nudging, når der opsættes askebægre på kritiske lokaliteter
  • Benyt en synlig gul farve på alle askebægre og affaldsspande
  • ’Fortæl’ via nudging/skilte, hvor lang afstanden er til et askebæger
  • Dialog med ejere/udlejere, når rygere står uden for matriklen og ryger – uden askebægre

Fokusområde 3: Styrke bevidstgørelsen hos rygerne: Producenter og udbydere

  • Mere end 90% af al rygning sker i dag uden for i det fri.
  • Ingen negativ kommunikation i forhold til skodproblemerne
  • Som kommune – medvirke i Ren Natur konceptet, som har til formål at styrke bevidstheden blandt borgerne lokalt.
  • Når man først har prøvet at samle skod op – så bliver man opmærksom på skodproblemerne i by og natur. Fokus på det frivillige lokale samarbejde
  • Fortæl gode lokale historier om rygere, der er blevet mere bevidste om problemerne med skod i det offentlige rum
  • Videns udbredelse om skoddets vandring fra hånden til…?
  • Kampagner der fortæller om skod og de miljømæssige problemer. Her kan lokale ansigter støtte op omkring en videns udbredelse om skoddets vandring fra hånden til …?

Fokusområde 4: Udbrede kendskabet til lommeaskebægre: Alle

  • Når der ikke er et askebæger, så findes der et lommeaskebæger!
  • Udlevering af lommeaskebægre på kritiske lokaliteter
  • Køb lommeaskebægre med eget logo eller navn
  • Oplysning om distributionskanaler
  • Etablering af egne kanaler

Målsætning med udviklingsarbejdet på skod området

Med udgangspunkt i ovenstående model kan vi nedbringe skodmængderne i de enkelte kommuner på basis af et tværorganisatorisk samarbejdemellem kommuner, branchen og HDR.

Metoderne, der bruges, er kortlægning, oprydning, information og nudging, dialog med butiksejere og borgere, tekniske løsninger og synlighed i renholdelsen.

 Vi foreslår benyttelse af en Top-Down strategi, hvor man starter med de 6 mest belastede lokaliteter i de enkelte kommuner. De 6 kritiske lokaliteter fastlægges via HDR’s kortlægningsanalyser og vil omfatte ca. 50% af skodmængderne i kommunen.

Ved at sætte ind her giver det en positiv indflydelse på Broken-Windows effekten, og det påvirker en stor andel af borgerne i dagligdagen. Det har desuden stor effekt på synlighed i forhold til kommunen.

Interview 2019

’Kommunen gør en prisværdig indsats – borgerne skal spænde hjelmen’

Sådan lyder det fra en af de 3644 borgere Hold Danmark Rent har interviewet i forbindelse med kortlægningen af henkastet affald i 2019. Hold Danmark Rent har gennemført analyser af henkastet affald i 23 kommuner, der repræsenterer alle landsdele og geografiske områder.

Kortlægningsanalysen, der består af en teknisk del, en borgerdel og et skodindeks, giver kommunerne et overblik over, hvor der er udfordringer med henkastet affald. Den giver specifik viden om, hvor affaldet akkumuleres eller er til gene for borgerne, samt hvilke typer af affald, der er tale om. Analysen kan altså understøtte kommunens bestræbelser på at forbedre renholdelsen på de enkelte lokaliteter. Fra år til år vil man desuden kunne følge udviklingen.

Borgerdelen af analysen omfatter i alt 3.644 interview gennemført på 8-10 lokaliteter i hver af de 23 kommuner. Lokaliteterne med interview er dem med det største flow af borgere, fx gågader, parker, p-pladser, indkøbscentre etc. Alle tilfældigt forbipasserende borgere på en tidsramme på max 1 time hvert sted er inviteret til at deltage. Vi har tilstræbt at få et repræsentativt demografisk udsnit af kommunens borgere. Et interview varer typisk 3-5 minutter og perioden, hvor der interviewes, ligger typisk mellem kl. 10 og 17. Vi har gennemført kvalitative interview med minimum 125 – 150 borgere i hver kommune om deres opfattelse af renholdelsen på lokaliteterne, om de kender andre lokaliteter med udfordringer i forhold til henkastet affald og om deres tilfredshed med kommunens renholdelse som helhed.

De fleste interviewede er bosat i kommunen, men der er en tendens til at turister lidt oftere svarer positivt end de, der er bosat i kommunen. Dette hænger sikkert sammen med den generelle positive og afslappede feriestemning turisterne befinder sig i, og at en del turister kommer fra lande, hvor henkastet affald er en større udfordring end i Danmark. De adspurgte turister udgør dog en forholdsvis lille del af de samlede besvarelser.

Hvor oplever borgerne problemer med affald og hvad generer mest?

Når vi spørger til borgernes tilfredshed med renholdelsen på de specifikke lokaliteter, hvor de er blevet interviewet, svarer 76 % af de interviewede borgere på tværs af kommunerne, at de er tilfredse med, hvor rent der er. Interessant nok er borgerne i de fleste kommuner mere tilfredse med renholdelsesniveauet på den enkelte lokalitet, end vi på baggrund af vores faktiske optællinger af affald og tekniske analyser ville forvente.

Vi spørger også om, de kan nævne specifikke lokaliteter i kommunen, hvor der er problemer med henkastet affald. 35 % af de interviewede borgere svarer nej på spørgsmålet, disse borgere kan altså glædeligvis ikke komme i tanke om steder i kommunerne, hvor der ligger henkastet affald. Det efterlader dog en majoritet, der kan nævne steder med affaldsproblemer. De steder borgerne særligt oplever udfordret af henkastet affald er grøftekanter og rabatter langs vejene. Her er udfordringen at nogle bilister tømmer bilen for skrald, dåser og skod ved indfaldsvejene ud og ind af byerne. Det gælder også ved til- og afkørsler på motorvejene. Det er områder, der hører under Vejdirektoratet, hvorfor kommuner og frivillige borgere ikke kan stille så meget op her.

Mange borgere nævner også bus- og togstationer og busstopsteder, som steder med særligt mange skod og andet henkastet affald. Vores tekniske analyser bekræfter, at det er langs vejene og ved stationer, der på tværs af kommunerne er de største udfordringer.

Borgerne nævner også ofte gågader, midtby og parker som steder med meget affald. Det afspejler ikke i samme grad vores tekniske opgørelser over affald, hvor det i højere grad er ved indkøbscentre, p-pladser i byområder og ved skoler og gymnasier, at vi finder meget henkastet affald.

Når det kommer til affaldstyper, nævnes cigaretskod og to-go-emballage oftest, som det affald folk bemærker. Vores optællinger og tekniske analyser bekræfter, at cigaretskod er det oftest forekommende henkastede affald, således fandt vi skod på 95 % af de næsten 1900 målepunkter, vi undersøgte over hele landet.  På tværs af alle kommuner og lokalitetstyper lå der i gennemsnit 63 skod for hvert eneste målepunkt på 100 meter gange 6 meter. Værst stod det til på bus- og togstationer med gennemsnitligt 154 skod.

Hvad med den generelle tilfredshed med kommunernes renhold?

Vi spørger også borgerne om deres generelle tilfredshed med kommunens renholdelsesindsats. På tværs af kommunerne svarer 85 % af de adspurgte, at de er tilfredse med kommunens indsats. Procent-tallet er udregnet ud fra det samlede antal borgere, der har set sig i stand til at svare på spørgsmålet.

Tallet viser at borgerne ofte er godt tilfredse med kommunens indsats, selvom de ikke er lige så tilfredse med, hvor rent der er på specifikke lokaliteter. Det handler som regel om, at borgerne oplever, at kommunen gør hvad den kan, men at affaldsproblemerne mere er et spørgsmål om borgernes adfærd. Mange nævner at kommunen er hurtig til at rydde op efter fester eller sammenkomster i det offentlige rum.

De borgere der ikke er tilfredse med kommunens renhold, har vi bedt om at uddybe. Vi ser, at der i de kommuner, hvor renholdelsesopgaven er kommet i udbud og ikke længere er på de kommunale hænder, er flere borgere, der mener at renholdelsen er blevet ringere. Det handler sandsynligvis om, at borgerne oplever, at de der holder rent, ikke længere har et forhold og kendskab til lokalområdet.

Borgerne nævner ofte utilfreds med manglende græsslåning, og det kan være en relevant indsigelse, da højt græs og ukrudt betyder at affald nemmere samler sig. Vedvarende renhold er vigtigt, da det er velkendt, at affald og skod på en lokalitet avler mere affald – den såkaldte broken-windows-problematik. ’Når der ligger noget, føler andre, at de også bare kan smide’, som en borger udtrykker det. Jo mindre velholdt og rent et sted er, jo mere tiltrækker det affald, fordi folk bliver ligeglade. Således er de steder, hvor mennesker bor og lever oftest de reneste, da man ønsker at der er pænt, de steder man kerer sig om. Lysten til at passe på området falder, når der ikke ser pænt ud i forvejen.

Kommunernes kommunikation med borgere og butiksejere, hvor ansvar afklares og gode ideer indhentes, er vigtigt for borgernes motivation til at medvirke til en løsning af problemerne med henkastet affald.

For få skraldespande?

Igennem de 4 år, hvor Hold Danmark Rent har interviewet borgere om renholdelsen i deres kommune, er der ofte mange, der mener, der er opsat for få skraldespande. Det er nu sjældent det, der er problemet. Derimod er det ofte placeringen af skraldespandene, der med fordel kan kigges på.  Ved at analysere borgernes og herunder rygernes trafikvej, kan man optimere placeringen af skraldeløsninger. Man kan således sikre sig, at man opstiller askebægre og skraldespande, de steder, hvor folk fx skodder lige inden indgang til et rygefrit område. Det har også en renholdende effekt at opstille skraldespande synligt og tæt ved bordebænkesæt, som indbyder til indtagelse af mad og drikke og dermed produktion af affald.

Selve udformningen af skraldeløsningerne har også betydning. Således er synlighed med en klar farve helt afgørende, og der kan fx tænkes i skraldespande med låg eller horisontalt indkast, så fugle ikke kan gå i dem. Fantasifulde løsninger med skodhoteller og tyggegummitavler, panthylder og askebægre på skraldespandene får ofte positive kommentarer fra borgerne.

Flere borgere oplever, at kommunen om sommeren har svært ved at følge med i parker og andre steder, hvor mange mennesker samles om aftenen og fester. Det er naturligvis vigtigt at have affaldsløsninger placeret tæt på, hvor mennesker producerer affald og være vedholdende og synligt til stede med renhold, men som flere borgere nævner, må man forvente en vis mængde affald, hvor mennesker mødes. ’Der skal ligge lidt i en by, den bliver jo brugt’, mener fx én af de interviewede.

Borgernes adfærd

Mange af de interviewede borgere har kommentarer til andre borgeres adfærd. De er utilfredse med de mange cigaretskod, med at bilister smider affald ud ad bilvinduet, og at især de unge efterlader festaffald i parker. Der er altså en ret stor tilfredshed med kommunernes indsats, men som en af de interviewede udtrykker det: ’ Vi borgere skal også selv gøre en indsats’.

Det skal dog nævnes, at rigtig mange har bemærket, at mange frivillige gør en stor indsats for at holde områder rene. ’ Ildsjælene gør meget’, som en borger siger. Det er blevet mere almindeligt at borgere tager en pose til opsamling af affald med på deres gåture.

For at bevidstgøre og engagere borgerne lokalt, har Hold Danmark Rent siden 2018 arbejdet med et nyt koncept: Ren Natur. Konceptet koordinerer en lokal indsats, hvor kommunen udpeger ruter til indsamling af affald, frivillige lokale foreninger samler henkastet affald på ruterne, og nationale virksomheder sponsorerer foreningernes indsats. De lokale foreninger modtager et mindre sponsorat, når de har gået en godkendt rute. Ren Natur forventer, at mellem 7000 og 8000 foreningsmedlemmer vil deltage i en indsamling i 2020 og derigennem få styrket deres bevidsthed om udfordringerne med henkastet affald i både by og i natur.