Tilmelding
Facebook
Instagram

Hvad er en selvorganiseret gruppe?


I Danmark findes der mange mennesker som alene, i par, eller i mindre grupper frivilligt samler henkastet affald op. De kendetegner sig ved ikke at være etablerede som godkendte foreninger med egne vedtægter osv. Det er engagerede mennesker der af egen fri vilje samler affald i deres nærområde.
I Ren Natur betegner vi den slags ildsjæle som selvorganiserede grupper.

Er du en ildsjæl, der i forvejen samler affald op, så kan der være mulighed for at få indsamlingsudstyr gennem Ren Natur. Det forudsætter at vi ikke har fået besat alle foreningsruter og at kommunen godkender jeres rute.

Selvorganiserede grupper kan ikke tjene penge med Ren Natur. 

I får tilsendt indsamlingsudstyr til maks 6 pers. og I modtager en særlig jakke efter første indsamling.

Se her hvordan du kommer i gang

Her kan du få svar på de spørgsmål der melder sig, når I er en selvorganiseret gruppe.

Jeres kontaktperson får en mail med bekræftelse på jeres tilmelding.

Vi sender også en mail med oplysninger om de særlige betingelser der gælder for en selvorganiseret gruppe i Ren Natur for at sikre os at I er indforståede med dem.

Derefter finder vi ud af om I kan godkendes som selvorganiseret gruppe i Ren Natur. Det forudsætter bl.a. at ikke alle Ren Natur ruter er blevet afsat i jeres kommune.

Jeres kontaktperson er den som Ren Natur har kontakt til.

Vi bruger kontaktpersonens adresse og tlf.nr. når der skal sendes indsamlingsudstyr til jeres gruppe.

Kontaktpersonen står for alt det praktiske: modtagelse af indsamlingsudstyr, udlevering af handsker, affaldssække, veste, snappere, afrapportering mv.

Den rute I vil gå, skal godkendes af kommunen. Det er for at sikre, at I går på kommunalt område og at sikkerheden er i orden.

Når Ren Natur har modtaget kort/beskrivelse af jeres rute, kan I forvente at få svar indenfor 4 uger om ruten er godkendt.

Når ruten er godkendt, skal I fortælle os datoen for jeres første indsamling som selvorganiseret i Ren Natur. Det gøres på mail til jeres kontaktperson i Ren Natur. Se Ren Naturs medarbejdere her Kontakt

Når I har givet Ren Natur besked om dato for jeres første indsamling, så sender vi udstyr til jeres kontaktperson med GLS.

Vi sender information om sikkerhed på ruten, som jeres kontaktperson skal gennemgå med jer.
I modtager også aftalen omkring bortskaffelse af det affald I finder.

I løbet af opsamlingen laver I en video eller fotomateriale til brug for dokumentation og visning på Ren Naturs hjemmeside sammen med en historie om gruppens indsats.

Vi sender udstyr med GLS til den pakkeshop der er tættest på kontaktpersonens adresse.

Kontaktpersonen modtager sms, når pakken med udstyr er klar til afhentning.

Hvis I har brug for det, sender vi også nye sække til jer. Så længe man samler ind og afrapporterer til os, kan man få tilsendt nye sække når der er behov for det. Det kræver blot en opringning eller en mail til jeres kontakt i Hold Danmark Rent/Ren Natur

Indsamlingsudstyret består af: handsker, sække, veste og snappere i voksenstørrelser med mindre vi har aftalt andet.

Vi sender udstyr til maks. 6 personer.

Efter den første indsamling og seneste 14 dage efter Ren Natur har modtaget jeres afrapportering, får jeres kontaktperson tilsendt én Ren Natur jakke med logo på.

Det er forskelligt fra kommune til kommune hvordan affaldet bliver bortskaffet.

Derfor aftaler Hold Danmark Rent/Ren Natur og kommunen, hvordan I får bortskaffet affaldet og giver jer besked.

I er ikke forsikrede af Hold Danmark Rent og skal derfor bruge jeres egen forsikring.

Når I er færdige med at samle affald, skal jeres kontaktperson afrapportere til os. Det gøres på mail til kontaktperson i Hold Danmark Rent/ Ren Natur.

Efter første indsamling, kan I samle affald lige så mange gange, som I har lyst til på den aftalte rute. I skal bare afrapportere til os en gang hver 3. måned ved at sende en mail til jeres kontaktperson i Hold Danmark Ren/Ren Natur. I skal sende billeder og fortælle os om hvad I finder på jeres rute.



7543

DELTAGERE i 2024


58

KOMMUNER i 2024


1.923.796

STYKKER AFFALD i 2024


5

SPONSORER i 2024