Tilmelding
Facebook
Instagram

Affald og kvæg langs ruten


17. aug 2023

Skalborg SK Parasportsafdeling er en af de foreninger, som har samlet affald ind for Ren Natur og Aalborg Kommune. Det gjorde de d. 17. august på rute 14 ved Poulstrup Sø. På dagen hjalp 20 voksne fra foreningen med at fylde 16 sække med både stort og småt affald. ”Det var en dejlig aften i overdrevet lækker natur, vejret var fantastisk og alle havde en hyggelig tur med masser af gode snakke,” fortæller Allan Nielsen, der var leder for affaldsindsamlingen.

Indholdet i de grønne affaldssække var efter turen blandet, men både plastik, kapsler, cigaretskod, dåser og mademballage var proppet i dem. På ruten mødte de frivillige også andet end affald, nemlig kvæg. ”De mange kvæg der går derude var lidt skræmmende for nogle af drengene, men de klarede den.”

Allan Nielsen forklarer, at de faktisk var overraskede over, at der ikke var mere affald på ruten. Alligevel faldt snakken på betydningen af det: ”Vi snakkede om det på turen, og hvad det kan have af betydning for dyrelivet, at der bliver smidt affald i naturen. Det tror jeg helt sikkert vil have en effekt på egen adfærd,” siger Allan Nielsen.

Skalborg SK Parasportsafdeling modtager 2500 kr. i sponsormidler fra Ren Natur, og de ved da også allerede hvad pengene skal bruges til: ”Vi skal i Parken og se en fodboldlandskamp.”

Lysten til at komme ud igen er da også stor. Dagen med affaldsindsamlingen var en succes, ifølge Allan Nielsen. For udover pengene til den fælles aktivitet, så gav dagen også meget til det sociale fællesskab i klubben. ”Vi er en forening for mennesker med specielle behov, og her er der plads til alle, der ikke altid har haft det nemt i almene foreninger.”

Tusind tak for indsatsen til alle de frivillige i Skalborg SK Parasportsafdeling. Og selvfølgelig også et stort tak til de øvrige 16 lokale foreninger i Aalborg Kommune, som har samlet affald ind med Ren Natur i denne sæson.

Skalborg SK Parasportsafdeling
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Skalborg SK Parasportsafdeling indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 17. aug 2023
Antal samlere: 20
Antal sække: 16

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer