Tilmelding
Facebook
Instagram

Børnebørnene skal lære om affald


10. aug 2021

6 Odsherred Løberne samlede d. 10. aug. affald langs Lyngvej i Odsherred Kommune. Motivationen for at deltage var at lave noget sammen på tværs af dem, der løber og går i foreningen.

4 sække blev fyldt med plastik, små flasker, cigaretskod og cigaretpakker, flamingo, dåser og pap.

’Der lå mere affald end vi forventede. Den bedste oplevelse var, at vi var sammen og hyggede, mens vi gjorde en forskel. Vi fik en snak om affald. Men vi have en sund indstilling til det i forvejen. Vi har lært vores børn, at de ikke skal smide affald i naturen, og nu er det så børnebørnene, der skal lære det’, fortæller deltagerne.

Odsherred Løberne har flere hold lige fra begyndere til maratonløbere. Der er plads til løbere på alle niveauer. Foreningen tilbyder også gåhold, yoga, spinning og svømning. De har bygget klubben op efter DGI’s motto: det skal være Sjovt, Seriøst og Socialt.

Det bedste ved foreningen er at man kan løbe og gå sammen på forskellige niveauer og hygge bagefter med en kop kaffe, fortæller medlemmerne.

Sponsormidlerne på 3000 kr skal bruges til at lave noget hyggeligt med medlemmerne i løbeklubben.

Odsherred Løberne
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Odsherred Løberne indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 10. aug 2021
Antal samlere: 6
Antal sække: 4

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer