Tilmelding
Facebook
Instagram

Brug spanden!!


17. jun 2023

Det er rene ord for pengene når de unge badmintonspillere fra Andst Ungdoms- og Idrætsforening kommer med deres bud på hvordan vi får mindre affald i naturen. Det står klart efter deres indsamlingstur med Ren Natur, som fandt sted i juni.   

Lørdag den 17. juni var sat i kalenderen hos Andst Ungdoms- og Idrætsforening, som den dag hvor ketcherne fik et hvil og traveskoene blev fundet frem, idet der var affaldsindsamling på Ren Natur rute 2 i Vejen by. 10 deltagere var klar til opgaven og gjorde sig klar med sikkerhedsveste, snappere og sække.

Og turen gav pote! 8 fyldte sække med affald blev bjerget på ruten, der gik langs Boulevarden. Og der kom mange forskellige ting og sager i disse sække. Mest af alt mange cigaretskod og papir men der blev også fundet ting som MacDonalds affald, pap, plast, glas, dåser, slikpapir, metaldelene, royal Unibrew genbrugs ølkrus, og markeringsbånd.  

Og det gør indtryk at være med til sådan en indsamlingsdag. ” Der er utroligt så mange cigaretskod der er til og fra vejen ved Idrætscenter, og at papir, pap og plast mm splittes totalt af når kommunen slår græs.” siger Susanne Pedersen, som var indsamlingsleder på dagen. Og på spørgsmålet om hvad det bedste ved dagen var så var svaret også klart ” At gøre noget andet sammen, der også er godt for miljøet, men allermest var det dog at få noget koldt serveret på Mac D for det var en meget varm dag!” slutter Susanne.

Og deltagerne er heller ikke i tvivl om hvad der skal til for at det bliver bedre i fremtiden ” Sig til alle at de skal bruge skraldespanden til deres affald -  også cigaretskod for de forgår ikke!”

Hermed har vi bragt det gode budskab videre, for vi i Hold Danmark Rent er helt enige. Hvis vi alle bruger skraldespandene noget mere, så skaber vi mere tryghed i lokalområderne og vi sparer kommunerne for en masse penge til renhold. Så der er alt at vinde.

Badmintonspillerne fra Andst fik i øvrigt kr. 3000 for deres indsats den 17. juni – penge de skal bruge til nye spillertrøjer i klubben. Læs mere om klubben her: aui.dk

Tusinde tak for indsatsen til gruppen fra Andst og til de øvrige 3 lokale foreninger i Vejen, som har samlet affald ind med Ren Natur her i forårssæsonen og naturligvis til McDonalds, som hovedsponsor i Ren Natur 😊

Andst Ungdoms- og Idrætsforening
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Andst Ungdoms- og Idrætsforening indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 17. jun 2023
Antal samlere: 10
Antal sække: 8

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer


7206

DELTAGERE i 2023


53

KOMMUNER i 2023


1.834.388

STYKKER AFFALD i 2023


6

SPONSORER i 2023