Tilmelding
Facebook
Instagram

Det føles godt at kunne gøre en forskel!


31. maj 2023

Igen i år har foreningerne i Frederikshavn Kommune taget godt imod Ren Natur og rigtigt mange har meldt sig til at give en hånd med affaldsindsamlingen på de 8 planlagte ruter. Støtteforeningen Fontænehuset har fået tildelt en rute og det gav glæde i foreningen!

De valgte den 31. maj som deres indsamlingsdag og her trak 15 deltagere i sikkerhedsvestene og tog fat med snapperne på deres rute 3 ved Palmestranden og Nordre Skanse lidt nord for Frederikshavn by.  

Og turen gav pote! 5 fyldte sække med affald blev bjerget fra naturen. Og der kom mange forskellige ting og sager i disse sække. Mest af alt mange cigaretskod og rigtig meget papir. Men der blev også fundet snus poser - mademballage - papir - plastik -flasker og dåser.

Og det gør indtryk at være med til sådan en indsamlingsdag. ”Vi bliver meget opmærksomme på egne og andres vaner, - f.eks. smider ingen cigaretskod mere uden det bliver påpeget. Og vi kan allerede se at man støtter hinanden i at huske at samle sit eget affald ind og vi lægger også mere mærke til om der ligger noget smidt i bybilledet” siger Chris Jensen, som var indsamlingsleder på dagen.

Foreningen var glad for at kunne være med til at gøre en forskel. ” Vi vil gerne gøre noget godt for miljøet og værne om vores natur, samt skabe bevidsthed om egen adfærd overfor vores medlemmer og det bedste ved dagen var at vi blev mødt med mange positiv bemærkninger fra forbipasserende. Det gav en stor tilfredsstillelse hos deltagerne” slutter Chris.

Støtteforeningen Fontænehuset Frederikshavn er en støtteforening for psykisk sårbare: De tager udgangspunkt i, at trivsel og vækst fremmes af, at den enkelte oplever at være ventet, ønsket og nødvendig. Fælles for alle aktiviteterne er at de skal være en del af en meningsfuld dagligdag og være med til at skabe gode sociale relationer.

Læs mere om Støtteforeningen Fontænehuset her: Fontænehuset Frederikshavn | Bliv en del af fællesskabet | Kontakt os (ff9900.dk)

Tak for indsatsen til Støtteforeningen Fontænehuset og til de øvrige 3 lokale foreninger i Frederikshavn, som har samlet affald ind med Ren Natur her i forårssæsonen.

Støtteforeningen Fontænehuset Frederikshavn
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Støtteforeningen Fontænehuset Frederikshavn indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 31. maj 2023
Antal samlere: 15
Antal sække: 5

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer


7206

DELTAGERE i 2023


53

KOMMUNER i 2023


1.834.388

STYKKER AFFALD i 2023


6

SPONSORER i 2023