Tilmelding
Facebook
Instagram

En dejlig skraldetur i godt vejr!


11. jun 2022

Løkken Surf klub var i juni måned ude og samle affald med Ren Natur. 9 af klubbens medlemmer havde meldt sig til indsamlingen, som blev gennemført på rute 1, ved Skallerup Klit, i Hjørring Kommune.

Umiddelbart syntes stranden af være ren og fri for affald, men deltagerne fik dog alligevel samlet affald ind svarende til 2 sække. Udover marint affald, så som snor, tråde fra tov og garn og noget forskellig plastik, så var der ved Skallerup Klit også en del cigaretskod.

Hos medlemmerne i Løkken Surf Klub er det ikke nyt at interesserer sig for miljøaspektet. I forvejen har klubben et Clean koncept under Dansk Surf og Rafting Forbund og de holder vedvarende fast i at gøre en forskel for et renere hav og kystmiljø med regelmæssige affaldsindsamlinger.

Klubbens Ren Natur ansvarlige, Kim Geisler Kristensen, siger om turen: ”Vi havde godt vejr og ruten er smuk. Vi får snakket om klubben og nyder en god gåtur samtidig med at vi får mulighed for at tjene penge til vores ungdomsarbejde i klubben!”

Klubben tjener kr. 3000 på deres affaldsindsamling og disse midler skal, som Kim nævner, bruges til at styrke klubbens junioraktiviteter.   

Det er muligt for alle typer af foreninger at tilmelde sig Ren Natur. Ud over ruten ved Skallerup Klit, så er der i år udbudt 7 andre ruter i Hjørring Kommune.

Læs mere om Ren Natur her: www.rennatur.org og læs mere om Løkken Surf Klub via deres hjemmeside her: Forside - Løkken Surf Klub (xn--lkkensurfklub-bnb.dk)

 

Løkken Surf Klub
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Løkken Surf Klub indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 11. jun 2022
Antal samlere: 9
Antal sække: 2

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer