Tilmelding
Facebook
Instagram

Èn stor gang god karma!


26. sep 2020

Foreningen SocieTrees oplevede virkelig god støtte og opmuntring fra forbipasserende da de var ude med gribetængerne langs med Aarhus Å d. 26. september og samle affald. 6 sække fyldt med en del glas og metalaffald udover det mere ”almindelige” henkastningsaffald som madplast, dåser og emballage.

En intakt hvidløgspresser blev det også til som det mest mærkelige affald.

Den bedste oplevelse på dagen var dog den opmuntring de mødte på vejen:
 ”Det er én stor gang god karma! Ikke kun fordi vi gør en god gerning for naturen, men også fordi både deltagere og forbipasserende var rigtig positive og støttende. At vi ved at gøre noget godt, kan gøre andres dag lidt bedre – det var en positiv overraskelse på dagen.”

”At vi som prikken over i’et kan samle penge ind til vores samarbejdslandsbyer i Burkina Faso, er jo en ren win-win! Det var en rigtig hyggelig dag!”

SocieTrees arbejder på at forbedre levevilkårene i Burkina Faso, og sponsormidlerne skal gå til foreningens plantageprojekter.

SocieTrees, står bl.a.bag projektet Mousso Ta Yiri, som på dansk betyder Kvindernes Træ. Projektet er et samarbejde med 10 burkinske landsbyer, hvor i alt 100 kvinder har kastet sig ud i arbejdet med at tilplante 50 hektar med de hårdføre Parkiatræer. Målet er at gøre området stærkere over for tørke, give de lokale kvinder en indtægt og samtidig udvikle landsbyerne.

SocieTrees
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for SocieTrees indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 26. sep 2020
Antal samlere:
Antal sække:

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer
Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer


468

FORENINGER i 2021


37

KOMMUNER i 2021


1433576

STYKKER AFFALD i 2020


4

SPONSORER i 2021