Tilmelding
Facebook
Instagram

Fælles om opgaven


25. maj 2023

De grønne pigespejdere – Skovlunde gruppen samlede henkastet affald omkring Malmparken Busstation d. 25. maj. De 8 voksne og 11 børn fyldte 9 sække med cigaretskod, plastik, tomme dåser, snus, cigaretpakker, papir, glas, plastikposer, tøj, 1 stk. dæk og en indkøbskurv.

Spejderne fortæller om deres indsamling: ’Vi havde en dejlig tur i delte grupper, pigerne gik på med stor iver for at finde mest affald og der gik ikke længe, før der kom affald i sækkene, dog mest blandet affald ikke så meget metal og dåser. Vi fik gået nogle skridt og alle gik på med krum hals. Den bedste oplevelse af turen var, at vi alle var fælles om en opgave og alle gik på med krum hals for at gøre en indsats for at gøre rent i naturen og fjerne henkastet affald, nok noget som havde taget sig en flyvetur i blæsevejret.’

De fortsætter: ’Man bliver lidt overrasket over, hvor meget skrald man kan finde på 2 timer. I fremtiden vil vi selvfølgelig være opmærksomme og prøve at minde folk om, at de ikke skal smide affald på jorden og i naturen. Vi er glade for at få lov til at være med til at rydde op i naturen. Det er meget overraskende hvad man finder af mærkelige ting, som ikke hører hjemme i naturen. Vi gik rundt på stier og gader og fortove og det var forskelligt, hvad vi fandt de enkelte steder, det skete mange gange at vi løb ned ad en skrænt for at finde en plastikpose eller noget helt tredje. Pigerne og deres forældre var opsat på at gøre en stor indsats, man kommer også til at lære hinanden at kende på en anden måde, når vi gør det her.’

Det bedste ved foreningen synes deltagerne er, at de kun er piger og de er rigtig glade for at komme ud i naturen og overskride grænser og de elsker fællesskabet. Sponsormidlerne skal bruges til nye udfordringer i naturen, hvor spejderne kommer til at opleve mere grøn natur og prøve kræfter af sammen i hele gruppen og styrke samarbejdet blandt små og store.

De grønne pigespejdere – Skovlunde gruppen
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for De grønne pigespejdere – Skovlunde gruppen indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 25. maj 2023
Antal samlere: 8 voksne og 11 børn
Antal sække: 9

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer