Tilmelding
Facebook
Instagram

Frokost i bridgeklubben


23. maj 2023

Bridgeklubben Ruder Es samlede henkastet affald omkring Lodsparken i Hvidovre Kommune d. 23. maj. De 13 deltagere fik fyldt 9 sække med papir/pap, cigaretskod, cigaretpakker, blondetrusser(!), McDonalds-papir og -kopper.

Deltagerne fortæller: ’Vi havde en dejlig tur. Det bedste var det sociale i turen. Vi mødte andre bridgespillere, som vi måske ikke altid møder i klubben. Overraskende fandt vi ca. 30 dåser med pantmærke. En pant på DKK 1 er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt attraktivt, måske er det inflationen. Motivationen for at deltage i Ren Natur var hygge, samvær, det gode formål og lidt penge til klubkassen.’

Bridgeklubben Ruder ES har eksisteret siden 1949 og der er hold både eftermiddag og aften flere gange om ugen. Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund, og er tilmeldt mesterpointordningen.

Medlemmerne synes, at det bedste ved foreningen er, at de hygger sig med afsæt i bridgespillet.

Sponsormidlerne fra Ren Natur skal gå til en frokost og klubbens drift.

Bridgeklubben Ruder Es
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Bridgeklubben Ruder Es indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 23. maj 2023
Antal samlere: 13
Antal sække: 9

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer