Tilmelding
Facebook
Instagram

Hænderne i vejret og skrald i sækkene


01. jul 2023

Thyregod Vester Borgerforening havde indsamlingdag på rute 7 i Vejle Kommune d. 1. juli. 11 voksne og 15 børn samlede i fællesskab affald, og fik fyldt hele 10 sække. Ved tildelingen af affaldsruter inviterede borgerforeningen den lokale skoles 0. klasse med til affaldsindsamlingen. I foreningen håber de da også, at børnene bliver mere opmærksomme på ikke at smide affald i lokalmiljøet.

Motivationen for at deltage skal man da heller ikke lede længe efter: ”Når der var valgt en rute i Thyregod, så skulle vi selvfølgelig med.” siger Jens Erik Svane, der var leder for dagens indsamling og formand i Thyregod-Vester Borgerforening.

I løbet af et par timer fik deltagerne fyldt de 10 sække med ting og sager. Mest af alt fandt borgerforeningen cigaretskod, men også papir, plastik, kapsler, dåser og pap blev snappet af vejen, og ned i de grønne sække. Det mest overraskende fund var et ordentlig stykke metal, på hele 20 x 250 cm.

Thyregod-Vester Borgerforeningen modtager 2500 kr. i sponsormidler af Ren Natur for deres indsats, og nogle af pengene er også allerede øremærket. 1000 kr. skal nemlig gå til den flittige klasses klassekasse. Resten af pengene skal gå til den lokale forening ’SmukBy’, og de blev overrakt under årets byfest i august.

Selvom det er første gang borgerforeningen samler affald ind gennem Ren Natur og Vejle Kommune, så er de langt fra nybegyndere. De har i fællesskab samlet affald siden 2009, og planlægger heller ikke at stoppe med det. ”Det bedste ved oplevelsen er det sociale med børnene” fortæller Jens Erik Svane.

Tusind tak for indsatsen af både store og små i Thyregod Vester Borgerforening. Og selvfølgelig også tak til de øvrige 15 lokale foreninger i kommunen, som har samlet affald ind med Ren Natur i denne sæson.

Thyregod-Vester Borgerforening
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Thyregod-Vester Borgerforening indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 01. jul 2023
Antal samlere: 11 voksne og 15 børn
Antal sække: 10

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer