Tilmelding
Facebook
Instagram

Livsglæde gennem sang


19. sep 2021

Korforeningen D’kor rengjorde en 4 km’s strækning omkring Vestre Hede og Københavnsvej i Roskilde d. 19. sep. 2021. deltagerne samlede hele 16 sække med affald. Det var især poser, cigaretskod, plastik bl.a. fra bildele, tøj, dåser, snus, affald fra vejbyggeri bl.a. små netstykker, papir, flasker, rockwool, tapetstykker. De fandt også et par underbukser og en flaske med gul væske, måske tis?

’Vi hyggede os og gik og snakkede. Bilerne dyttede af os som tak, en bil stoppede op og takkede os. Vi nød en kop kaffe fra McDonald's ved start. Det var en god oplevelse være fælles som gruppe’, fortæller deltagerne. ’Det er utroligt så meget affald, der bliver smidt ud af bilruderne eller hvad der ryger af læsset på vej til genbrugspladsen. Det er helt vildt så mange cigaretskod, der ligger alle vegne! Man kan dårlig tage 2 skridt, så ligger der nye... vi forstår heller ikke helt, hvorfor man smider plastikting og dåser med pant i vejkanten’.

Foreningens vision er at skabe livsglæde gennem sang. Når man synger vækker man minder, skaber fællesskaber og udfolder sig. Derudover forener man krop og stemme, og bliver bedre til at hvile i sig selv. Alt dette giver livsglæde. Gennem rytmisk korsang synger de sammen, lytter til hinanden, og mærker efter. Når klangen harmonerer og koret i fællesskab udtrykker sangens budskab, finder det vej ind i hjertet og rører os.

’Det bedste ved foreningen er glæden ved at synge og så vores fællesskab. Der er en dejlig
stemning og det er fedt når korsangerne hjælper til på dage som disse. Så lærer vi også hinanden bedre at kende og får nogle gode timer ud af det’, fortæller foreningens medlemmer.


Sponsormidlerne på 3000 kr skal bruges til afholdelse af korkoncert ved juletid.



D'kor
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for D'kor indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 19. sep 2021
Antal samlere: 13 voksne og 1 barn
Antal sække: 16

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer