Tilmelding
Facebook
Instagram

Svagsynede og seende fælles om opgaven!


21. maj 2023

Igen i år deltager Holstebro Kommune i affaldsindsamlingskonceptet Ren Natur, der giver kommunes lokale foreninger mulighed for at samle affald på bestemte områder i kommunen samtidig med at de kan tjene en skilling til klubkassen. I Holstebro er der i år 8 ruter og 3 af disse er blevet gennemført i forårssæsonen. En af de foreninger, der allerede har været i gang, er Vestjysk Tandemklub!

De valgte den 21. maj som deres indsamlingsdag og her trak 15 deltagere i sikkerhedsvestene og tog fat med snapperne på deres rute 2 ved Borbjerg i Vestjylland.  

Og selvom det ikke var de helt store mængder der kom i sækken, så kunne de 15 deltagere dog fylde 3 store sække med affald. Der kom mange forskellige ting og sager i disse sække. Mest af alt plastik, papir/pap, cigaretskod og et par dåser.

Og det var et rigtigt godt klub arrangement fortæller Jette B Jensen, som var indsamlingsleder på dagen.

”11 tandemer cyklede fra Holstebro til Borbjerg i strålende solskinsvejr. Vores arbejdsfordeling var at den blinde/svagtseende skulle bære sækken til affaldet og hjælperen bruge øjnene. Vi havde en følgebil med så vi kunne få en kop kaffe / te efter at ruten var gået. Men Spar købmanden overraskede os med snacks og vand”

Foreningen var glad for at kunne være med til at gøre en forskel og de glæder sig til at skulle bruge de kr. 2.500, som de tjente i sponsorpenge ” Pengene skal bruges til en søndags cykeltur i august for hele klubben med rundvisning og spisning” slutter Jette.

Vestjysk Tandemklub hører hjemme i Holstebro og er en forening, der tilbyder blinde og svagsynede sportslige og sociale aktiviteter. Der cykles på alle niveauer, så alle kan være med. Alle synshandicappede og seende hjælpere er meget velkommen!

Læs mere om klubben via deres hjemmeside her: Vestjysk Tandemklub - Kultur og frivillighuset

Tak for indsatsen til alle fra Vestjysk Tandemklub og til de øvrige 2 lokale foreninger i Holstebro, som har samlet affald ind med Ren Natur i forårssæsonen.

Vestjysk Tandemklub
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Vestjysk Tandemklub indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 21. maj 2023
Antal samlere: 15
Antal sække: 3

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer


7206

DELTAGERE i 2023


53

KOMMUNER i 2023


1.834.388

STYKKER AFFALD i 2023


6

SPONSORER i 2023