Tilmelding
Facebook
Instagram

Talentfulde piger


12. maj 2024

Humlebæk Gymnastik- og Parkourforening samlede d. 12. maj henkastet affald fra Ishuset ved Sørup til Skipperalle i Fredensborg Kommune. De 7 voksne og 7 børn fyldte 15 sække med bl.a. cigaretskod, snusposer, slikpapir og plastik.

Foreningen fortæller: ’Superflot tur igennem Fredensborg med mange positive tilkendegivelser om initiativet og indsatsen fra borgere i byen. Det bedste var anledningen til at skabe opmærksomhed omkring initiativet, både hos deltagende børn og voksne fra foreningen, og hos borgere i Fredensborg. Og anledningen til at blive bekendt med, ikke bare hvor meget affald der ligger og flyder, særligt cigaretskod og snusposer, men også hvor relativt enkelt det er at holde byen ren med lidt udstyr og organisering af folk.’

Om foreningen og brugen af de 2500 kr i sponsormidler fortæller de videre: ’Humlebæk Gymnastik- og Parkourforening (HGP) har et relativt nyetableret udtagehold; HGP Juniorpiger, som også er et opvisningshold, der laver 8-10 opvisninger årligt. Holdet består af 15 talentfulde piger i alderen 7-16 år, der brænder for gymnastik. Holdet vil gerne deltage i et internationalt gymnastikarrangement i Italien, Festival del Sole, som afholdes i juni/juli 2024. Holdet har siden efteråret 2023 samlet ind til turen og sponsormidlerne fra Ren Natur affaldsindsamlingen skal bruges til samme formål.

Det bedste ved Humlebæk Gymnastik- og Parkourforening er at de giver plads til bredden, og evner derfor at skabe og fastholde bevægelsesglæde hos børn og voksne med forskellige interesser i at gå til gymnastik og forskellige ambitioner for udvikling indenfor gymnastikken.’

Humlebæk Gymnastik- og Parkourforening
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Humlebæk Gymnastik- og Parkourforening indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 12. maj 2024
Antal samlere: 7 voksne og 7 børn
Antal sække: 15

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer