Vodskov-Rærup Bådelaug vil det henkastede affald til livs

Vodskov-Rærup Bådelaug er en lyst og fritidsfiskerforening, hvis medlemmer går højt op i at passe på naturen. Derfor var lørdag den 4. maj på Kystvejen i Nørre Uttrup langt fra første gang, at foreningen samlede affald. Foreningen ejer nemlig selv en grund med kyststrækning, som de årligt rydder for affald. Sammenholdet og ansvarsfølelsen i foreningen er stærk, hvilket kan ses i foreningsarbejdet og aktiviteterne.

På dagen deltog alle fra foreningen, som havde mulighed for det. Deltagerne fik samlet:

  • Mange former for plastaffald
  • Cigaretpakker
  • Cigaretskod
  • Pizzabakker
  • 20-30 stk. dåser og flasker
  • Papir
  • Cykeldæk

Selvom bådelauget gør en stor indsats årligt på egen kyststrækning og i samarbejde med Ren Natur, vil de gøre endnu mere for at komme det henkastede affald til livs.

”Da vi er en lyst og fritidsfiskerforening skal sponsormidlerne anvendes til oplysning om alt det plastik der flyder i alle de indre farvande i Danmark. Hvad kan vi gøre? Og hvordan?”

Ønsker du at vide mere om foreningen, kan du læse mere her:
http://vodskov.net/foreninger/interessegrupper/vodskov-raerup-baadelaug-408/