Krolf klubben slår et slag for et rent lokalt miljø

De 8 deltagere fra Skovbo Krolf mødtes til fælles morgenmad inden affaldsopsamlingen rundt i Erritsø syd for Fredericia.

Trods regnvejr fik deltagerne samlet 13 sække med bl.a.:

  • Cigaretskod
  • Slikpapir
  • Tomme cigaretpakker
  • Sikringer
  • 15 dåser og flasker uden pant

’Det var en lang tur med rigtigt meget affald, og det var chokerende at finde mange sikringer, hvor der var sat nye lamper op’, fortæller deltagerne.

Krolf er en krydsning af Kroket og Golf, der spilles på en græsbane med 12 huller. Det spilles af 2 til 6 spillere, og spillet går ud på at få en kugle i hul på færrest mulige slag.

Det bedste ved spillet og klubben er hygge, sammenhold og motion, siger medlemmerne.

Skovbo Krolf samler penge ind til et klubhus, så det bidrager sponsorpengene til.