Rygere er nu bevidste om ikke at smide skod i naturen
15 voksne og 3 børn fra Foreningen til fremme af Hjemmeværnskompagni Odense-Dalums virke samlede d. 24. maj henkastet affald langs Langesøstien i Odense Kommune. Det blev til 4 sække affald med bl.a.:
- Plast
- Tyske dåser
- Cigaretskod
- Snusposer
- Kondomer
- Flamingo
- Knust glas
- Sutter
Det mærkeligste fund var en nyere iPhone ødelagt af vand.
Foreningen havde en dejlig dag og fortæller: ’SUPER – FANTASTISK ! En pragtfuld oplevelse for alle. En dejlig dag – på trods af Corona sikkerhedsregler – God forberedelse fra #RENNATUR – hyggeligt at være fælles om et projekt – som gør en indsats!! TAK. Vi gør det gerne igen også uden at få sponsormidler!’ og fortsætter:
’ Den bedste oplevelse var at høre andre folk sige tak, fordi vi gjorde en indsats!! Vi var meget overraskede over, at op mod 50 % af dem vi mødte, takkede os – gav tommel up – eller spurgte, hvor de kunne melde sig til for også at hjælpe!! En vild og meget positiv oplevelse’.
Sponsorpengene skal bruges på sociale arrangementer, hvor de pårørende til Hjemmeværnsfolkene kan møde alle de andre familier på hyggebasis. Familierne til Hjemmeværnets folk sidder i tusindvis af timer hvert år uden deres kære, fordi Hjemmeværnets folk er påkrævet ved fx. Coronacenter på Højstrup, grænsevagter, Irak, Ukraine, trafikregulering, togulykker osv. osv. De pårørende har brug for at møde og tale med andre i samme situation.